Scandlinesfærgen Prinsesse Benedikte blev færgen, der kom til at afslutte 117 års overførsel af person- og godstog på færger i Danmark.
Klokken 19.15 – lørdag, den 14. december 2019 kørte IC-toget fra Hamborg ombord i Puttgarten.
Et stykke toghistorie sluttede med denne overførsel fra Tyskland.
Mange var mødt op for at dokumentere begivenheden.
Rødby Færge station bliver nu endestation for lokalbanen fra Nykøbing F. Ny station ved Mosevej nær Rødby er under planlægning i forbindelse med Femern Bælt projektet.
Forude venter et omfattende sporarbejde med opdatering af banestrækningen mellem Ringsted og Rødbyhavn. Dobbeltspor og elektrificering af strækningen. Et arbejde, der allerede er under planlægning.
Senere følger et omfattende sporarbejde i Tyskland, når en endelig godkendelse af Femernbælt forbindelsen er på plads i Tyskland.